Patagonien, Puerto Natales og det store W

Tidligt tidligt om morgenen (ca. kl.7), tog vi fly sydpaa til Patagonien, men det er ikke som at tage sydpaa i Europa, hvor der venter sol, strand og kolde drinks. Jo laengere sydpaa du kommer her, des koldere bliver det!
Vejret her i Patagonien skifter fra det ene oejeblik til det andet. Det kan vaere super solskin, men lige saa snart du har faaet solbriller paa, begynder det at regne.

"Lufthavnen", var et lille hyggeligt skur midt ude i ingenting... det er egentlig en fornaermelse, at kalde det ingenting, for sjaeldendt har jeg set smukkere landskab en her!! Det er meget svaert at beskrive, men forestiller mig praerien - bare omringet af hav med store isflager i. Vores destination var Byen Puerto Natales, en helt og aldeles anderledes by, end alt andet jeg har set i Sydamerika. En fiskerby med gamle huse i blik, i alle mulige forskellige farver... ja ja, maaske lyder Hundested mere eksotisk, men her var meget anderledes! En anden ting som var ganske anderledes var aarstiden.... eller i hvert fald fornemmelsen af aarstiden, for her er det stadig sommer, som i Santiago, men pga. kulden mindede det mere om tidligt foraar. Alluruz fik den her fantastiske fornemmelse i hele kroppen "YES, FORAAR!!".

Indlogerede os paa Eratic Rock Hostel (nej, ikke Erotic Rack). Det var ogsaa her, at vi lejede det sidste udstyr, saasom telt, underlag og gasblus, til vores trek naeste dag - THE BIG W. ´The W er et legendarisk trek hernede, en bjergformation, som sjovt nok ligner et W (eller et M, hvis du gaar den anden vej)... og for enden af hver dal, venter der en lille overraskelse (som for eksempel en gigantisk gletcher!!!). Folkene ved Eratic Rock gav os et lille foredrag om at trekke. Efter en time, foelte jeg, at jeg lige havde gennemgaet et ophold paa Hoejsolen for friluftliv - det var super godt!! Nu var jeg klar til endnu et supertrek!!!

Blev hentet af bus om morgenen, og koerte i 2 timer mod W'et. For at komme hent til udgangspunktet for trekket, skulle vi ogsaa sejle med katemaranfaerge paa en fuldstaendig turkis soe. Det var meget smukt, omringet af hoeje bjerge. Vi saa ogsaa et glimt af "Taarnene" - "Torres del Paine" betyder noget i retning af "Taarnene i det flade landskab". Foerste dag boed paa et 5 timers trek op op op igennem den foerste dal. De foerste tegn paa gletcheren, var de isbjerge der med mellemrum floed rundt i soen. Det var egentligt et ret underligt eller forvirrende trek. Naar man lige saa bort fra hoeje bjerge og isbjerge, og det kunne man naar man gik i skoven... ja, saa var man midt i foraaret, midt i skoven - I DANMARK!! Alt mindede usandsynligt meget om Danmark, og pludselig fik jeg saadan en underlig, men dejlig foelelse i brystet.
Lidt senere naaede vi til den store gletcher - det var et fantastisk syn! (mere kan jeg ikke rigtig sige). To timer derfra var vores lejr. Det var dejligt endelig at kunne slappe af og holde ferie. Mine knae og foedder maate paent dele pokalen for oemmeste legemsdele. Naa, lejrliv - op med teltet, frem med liggeundelag, saa vi kunne sidde behageligt, gang i primusen, lige koge en kop vand til kaffen, saa igang med menuen, som stod paa pasta med tun i lime. AHHHH!!!
Efter aftensmaden, tog vi en aftentur ned til gletcheren, som laa og hyggede sig i aftensolen. Og saa i seng. Natten var frysende kold... tror at den kolde luft fra gletcheren sneg sig ned i min sovepose, kun for at irritere!? Vaagnede foerst kl 10.30 naeste dag, hvilket var alt for sent, da vi havde et 8 timers trek foran os.
Dag to var ikke mit yndlingstrek i verden. Faktisk var det meste af trekket, tilbage af samme vej som vi kom. Lidt kedeligt efter min mening! Tilbage til udgangspunktet, og nu to timer ad en let vej... Jeg ved ikke helt hvad der skete, men jeg begyndte efterhaanden at vaere ligeglad med sten og klippestykker, smukke bjerge og bjergsoer. Jeg begyndte at blive traet og traet af at trekke. Vi naede til sidst en lejr, hvor de fleste trekkere stopper og efterlader deres backpack, hvorefter de vandre de sidste tre time op, uden udstyr, for at se den smukke udsigt, langt oppe i dalen. Alluruz og Kevin, havde aabentbart travlt og skulle naa hele trekket paa 4 dage istedet for 5. Derfor var det bedst, hvis vi brugte yderligere 2.5 time paa, at naa til den sidste lejr inden udsigtpunktet. Jeg var fuldstaendigt udmattet og taenkte kun paa laekker mad, nye knae og moonboots. Jeg foelte aerlig talt, at jeg havde trekket nok for denne omgang. Da vi ankom, opdagede vi, at vi havde hele lejren for os selv. Hurtigt fik vi teltet op. Jeg fik alt mit medbragte toej paa, for jeg froes som (en i helvede???). Efter en laekker minestonesuppe og en omgang lunken kartoffelmos med coktailpoelser, taendte vi baal, lavede herlig kaffe og fortalte roeverhistorier. Og saa endelig i seng... jeg var simpelthen saa traet!!
MEN MEN MEN... denne nat var endnu koldere en den forrige! Det var simpelthen saa koldt. Jeg laa hele natten og rystede af kulde, og selvom jeg efterhaanden fik taget alt mit toej paa, blev det bare vaerre og vaerre. Denne nat fik Alluruz ingen soevn overhovedet!! Besluttede dér, at jeg var faerdig med at trekke for denne gang. Min tanke var, at jeg naeste dag ville gaa tilbage ad den lette rute paa 2 timer, og saa tage bussen tilbage til byen.
Om morgenen skyndte vi os at lave en god portion hoensesuppe, for at faa varmen. Efter morgenmaden vandrede vi den sidste halve time op til udsigtstedet.... og vi blev ved med at vandre... til sidst gad vi ikke at gaa laengere op, og det virkede ogsaa forkert, at der ikke laengere var nogle afmaerkninger - saa vi gik nedad igen. Pludselig stod vi ved udsigtstedet, som vi aabentbart var gaaet forbi 20 min tidligere (SUK!).
Tilbage i lejren, fik vi hurtigt pakket vores grej sammen, og vandrede nu den lange vej tilbage, ned til den anden lejr. Her skulle jeg beslutte hvad mit naeste traek skulle vaere. Jeg besluttede, at foelges med Kevin paa et 6 timer lang trek, for saa at dreje af, og sove paa et hostel. 6 timers trek er lang tid, naar man vandrer som en anden zombie, men efterhaanden fandt vi et godt flow, og genvandt lidt af modet. Ved skillevejen, maate Kevin overtage den halvdel af teltet jeg bar paa, samt resten af maden. Kl. var blevet 6, og jeg kunne slet ikke overskue de yderligere 3 timer, som han skulle trekke for at naa til naeste lejr. Nu havde jeg selv kun et time til Hostel, varmt bad og dejlig varm seng. Jeg vandrede med glaede mod den lille by...
Endelig fremme ved hostellet. Gik op til receptionisten og forhoerte mig om et single vaerelse. Ingen problemer der, der var masser ledige... de kostede bare 150 $ pr. nat!!! Hvad skulle Alluruz nu goere? De kunne glemme, at jeg ville betale saa meget for et vaerelse, saa jeg maatte vandre yderligere en kilometer, til en slags campingplads. Her kunne jeg saa faa lov at leje et telt for natten... Foelte mig en lille smule til grin, at jeg nu skulle ligge paa en campingplads og fryse, saa kunne jeg lige saa godt ha´frosset med en fed udsigt! Jeg forhoerte mig om bustiderne ind til Puerto Natales, og fandt ud af, at de gik kl. 14 og kl. 19.30.... kiggede paa uret - kl. var 19.33!!!
Loeb op til "bustoppestedet", og 10 min senere var Alluruz paa vej til Puerto Natales, med udsigt god mad, varmt bad og bloede bloede dyner.
Dagen efter kom Kevin tilbage. Misundte ham paa ingen maade hans sidste trek. Vi var begge enige om, at vi var faerdige med at trekke, og bestilte nu en bus mod La Callafate (Argentina). Turen med bussen gik igennem Patagonien - store vidder, med den smukkeste himmel og solnedgang - som at koere stille og roligt igennem et maleri... FANTASTISK!
La Callafate var en meget ren og lidt for paen og kedelig touristby - ikke meget at skrive hjem om! Men La Callafate var vores gateway, hvorfra vi tog et fly mod BUENOS AIRES!!!

Tanker
Alluruz