Buenos Aires

Ud ad flyvinduet kunne jeg se, at vi naermede os Buenos Aires. Det er en virkelig en stor by!! I lufthavnen fornemmede jeg straks varmen, selvom kl. var 8 om aftenen... det var blevet sommer igen!

Med taxa naermede vi os centrum. Paa turen fik jeg en lille smagsproeve paa Buenos Aires. Store brede veje og alléer, hoeje nye skyskrabere, smukke gamle palaer, store monumenter - men her er ogsaa fattige slumkvarterer, som ligger lige opad motorvejen.
Ledte et stykke tid efter et hostel, der var ledigt. Var omkring seks forskellige, foer jeg indlogerede mig paa et hostel midt i centrum. Derefter var der et maal der skulle indfries - STORE LAEKRE ARGENTINSKE BOEFFER!!... Lige en lille side historie - Koed og boeffer bliver kylet efter dig hernede. Det koster ingen penge. Her paa min 5 dag i Buenos Aires, maa jeg indroemme, at jeg er blevet en smule traet af boef - jeg har simpelthen spist saa meget koed!

Naeste dag gik vi en lang tur rundt i byen. Pludselig opdager man, hvor stor denne by er! Efter et par timer, havnede vi ved en kendt kirkegaard, med hundredevis af store flotte mausuleer. Det var meget afslappende, at rende rund og tage billeder derinde, og her var en masse flotte motiver. Rundt omkring paa kirkegaarden, strefede vilde katte rundt og passede paa de doede. Evita Perón skulle ogsaa ligge begravet her, men jeg fandt hende ikke. Resten af dagen blev brugt paa at kigge paa boder med alt muligt forskelligt.

Man kan ikke tage til Argentina uden at snakke fodbold. Alle har en mening om fodbold, og naevner du Maradona, ser folk dig i et meget mere positivt lys. Soendag aften skulle Diegos gamle klub Boca Junior moede Indepente i et lokalt topbrag. Det maatte jeg se, og da jeg foelges med en amerikaner, der intet ved om fodbold, var det paa sin plads, at hans foerste kamp var med Boca. Det er muligt, at bestille en touristpakke, hvor man kommer rundt og ser stadion inden, og derefter bliver indlogerede paa saerlige pladser for tourister under kampen. Det kostede 250 pesos, altsaa ca. 400 kr.... det gad vi ikke at betale, og iovrigt ville vi opleve kampen, som alle de andre activos. Derfor tog vi metro ud mod et meget oede omraade, og vi gik en lang dranende tur mod stadion. Fordi vi skulle videre til et andet omraade bagefter, havde jeg medbragt mit kamera. Foelte mig ikke saerlig sikker paa den tur. Efter 40 min vandring tog vi en taxa det sidste stykke af vejen. MEN MEN MEN... ingen billetter at faa! Skuffede vente vi snuden tilbage... dvs. vi tog en taxa til bydelen Boca.
I boca findes der nogle meget farverige huse. Det var bestemt turen vaerd, at tager derud. Desuden var der et mylder af mennesker, der spillede musik, dansede tango og underholdt. Det er virkelig smukt, naar folk er gode til at danse tango - og det er de hernede!! Efter Boca vandrede vi tilbage mod centrum. Paa vejen var et omraade med et antik marked. Her var ogsaa musik, bla. et superfedt tangoorkester, som jeg koebte en cd af (glaeder mig til at hoere den, naar jeg kommer hjem!). Resten af vejen hjem, boed paa et meget langt stroeg, igen fyldt med mennesker, boder, musik (sindsygt dygtige musikere), dans og underholdning. Kunne ha´brugt hele dagen der!
Endelig var vi tilbage paa hostelet, kl. var 19, og vi maatte sande, at Bocakampen startede om en halv time, uden Alluruz og Kevin som tilskuere.... aaahh, det var simpelthen for surt, saa i en sidste kraftanstrengelse, tog vi en taxa ud til stadion igen. Flere boligblokke derfra, blev vi moedt af en mur af sang, tilraaeb, trommer, trompeter og salsarytmer inde fra selve stadion. Vi MAATTE derind! Meget taet paa det hele, men alligevel saa uendeligt langt fra - politiet lukkede ikke flere ind... ikke flere billetter!! SUK, "hvad nu"?. Pludselig blev vi moedt af en mand, der naevnte billeter, og viste os et slags fodboldpas. "Amigos, amigos - necesitas bolletas"?? Det gjorde vi faktisk... Det viste sig, at han kunne medbringe en ven ind paa stadion, mod at vi betalte 50 pesos, i stedet for de 25, de rigtig kostede. Det loed i dette oejeblik, som en fremragende deal, og pludselig stod 4 gode amigos inde paa stadion! Nu skulle der betales. Hev 100 pesos frem for at betale min ven, den blev godtaget, og saa stak hun grinene af. Det samme gjorde Kevins ven, men det betoed ikke saa meget - nu var vi endelig inde (og hey, det var stadig billigere end touristversionen!)! WAUW!!! Aldrig har jeg oplevet saa vild en stemning til nogen sportbegivenhed (ikke engang, da jeg vandt soelv, til lagkageturneringen i KBK, sommeren 87). Stadion var delt op i blaagule og roede farver. Boca til den ene side og Indepente til den anden. Under hele kampen blev der sunget, raabt, danset og spillet. Det var intet mindre end fantastisk, og man blev meget hurtigt grebet af stemningen. Argentinerne er meget passionerede!! Boca spillede iovrigt ikke saerlig godt, fik 2 roede kort og tabte 2-0. Derefter var det hjem i seng.

Mandag var tid til at undersoege nye rejsedestinationer. Jeg har 10 dage til at naa til Rio (skal jo til Radiohead koncert d. 20.). Saa min plan herfra er, at jeg tager afsted til Uruguay, mod den beroemte strand "Punta del Este", derfra tager jeg en bus (15 timer) videre nordpaa, til Foz do Iguacu (Sydamerikas stoerste vandfald), hvorefter jeg tager bus mod Rio (ca. 18 timer).
God tur Alluruz!

Vi ses i Rio
Alluruz