Morfar elsker at koere bus!

Jaja.... Der skal vaere aabentbart vaere et stort hul paa alle veje, og i mit tilfaelde laa det i Ururuguay.

Fra Buenos Aires gik turen som sagt videre mod Punta Del Este. I busterminalen i Montevideo, havde jeg en lille diskussion med mig selv om, hvorvidt jeg skulle tage videre mod Foz Do Iguacu med det samme, eller om jeg skulle tage med Kevin videre til sol og strand. Det drejede sig mest om et tidspres (da jeg skal til Radiohead koncert d. 20 marts i Rio) , som lige skulle analyseres, foer jeg besluttede strandferie foerst. Alt dette kunne naas, hvis jeg tog fra Punta soendag aften.
Nogle gange er de beslutninger man tager her i livet ikke af det gode. Som fx. dengang jeg valgte at tage et aar ekstra matematik paa aftenskole, eller da jeg en nytaarsaften lagde mig til at sove i en bunke glasuld.... eller som nu, hvor jeg valgte at tage til Uruguay.
Punta Del Este, blev ikke den store strandtur, som jeg havde forventet. 4 dage ud af 5 tissede det ned... foelte virklig at jeg spildte tiden (og pengene)!Endelig blev det soendag, tid til at sige farvel til Punta, men ogsaa farvel til Kevin, som skulle videre til Lima for at naa et fly hjem. Det var et farvel til en virkelig god rejsekammerat, som jeg har delt mange fede stunder sammen med...
Foran mig havde jeg en 18 timer lang bustur. Foerste straek var ni timer nordpaa mod Salto, naer den argentiske graense.... 9 timer efter, kl 6 om morgenen, stod jeg (meget traet) i Salto busterminal. Her skulle jeg bestille billetten videre ind i Argentina, mod Iguacu. Som forventet blev jeg bedt om at vise mit pas, men da jeg hev min lille rejsemappe, med vigtige papirer frem, manglede det vigtigste papir, i form at et lille roedt dansk pas, hvor der (naesten) staar Alluruz i!Her blev jeg klar over, at jeg havde glemt det i receptionen, paa mit hostel i Punta. NEJ NEJ NEJ, hvor var det dumt! Det var ogsaa ufatteligt irriterende, meningsloest og AAAARRRGGGHH super glemsomt og aandsvagt!!!!! Nu stod jeg der og var grim.... det foerste jeg maatte goere var selvfoelgelig, at ringe til hostellet, men jeg havde ikke deres nummer!!??
Og selvfoelgelig var der intet internet i dette topmoderne busskur. Det betoed at jeg maatte vente en time paa, at touristkontoret aabnede, foer jeg kunne ringe. Den var god nok, de havde mit pas. Det de kunne goere var foelgende; de kunne sende det ekspres til Salto, saa ville jeg ha´ det naeste dag om eftermiddagen. De kunne ogsaa sende det til Montevideo, saa ville det vaere der kl. 13 samme dag. Jeg matte sande, at min tidsplan smuldrede i mine haender, og jeg maatte paent vinke farvel til tanken om Sydamerikas stoerste og smukkeste vandfald. Ydermere maatte jeg sande, at det bedste at goere nu, var at tage naeste bus tilbage til Montevideo... dvs. yderligere 5 timers ventetid i en skodterminal, 6 timer i en lortebus med oerleudsigt til intetsigende marker og kreaturer, og 2 timers frustrerende, langsommelig og draenende soegen efter mit pas, da jeg endelig naede frem til terminalen (kun fordi de havde hoert mit navn forkert).
Besluttede mig for, at bestille en flybillet til Rio saa hurtigt som muligt. MEN prisene for at flyve hernede er skyhoeje. Jeg maate ransage markede for "billige" billeter, da priserne ligger omkring de 1500 kr, for en billet til Rio. Da jeg endelig fandt en nogenlunde pris til afrejse naeste dag, ville systemet ikke aede mit kort, og jeg maate derfor droppe soegningen for denne aften, og indlogere mig paa hostel... jeg var draenet for energi!!
Naeste dag (i dag) gik jeg igen paa nettet, for at forsoege mig med flybranchen. Nu var der kun to afrejser, og begge kostede 4000 kr!!! Jeg blev meget traet.... gik ned til det naermeste rejsebureau, for at se hvad de kunne goere. Det endte med, at jeg bestilte en billet til 1550 kr, med afrejse d. 19 marts. Nu har jeg to lange dage her i Montevideo, den eneste by i sydamerika, hvor der intet sker!!

Ellers har jeg det fint, og er glad og tilfreds!

Kaerlig hilsen
Morfar