Salar de Uyiuni

I La paz bookede jeg en togtur mod Uyuni i syd. Saa virkelig frem til at rejse med tog, da der er noget gammeldags og afslappet ved det. Jeg blev ikke skuffet... et langt flot tog ventede paa os, og saa afsted. Inden laenge befandt vi os i det flade altoplano, hvor man i det fjerne kunne spotte hoeje bjerge. Det var her paa dette straek, at jeg saa det smukkeste jeg nogensinde har set. Solen var saa smaat begyndt at gaa ned, og da vi havde panorama udsigt over hele horisonten (pga. det flade terraen), kunne man se solen farve hele himmelen i de smukkeste farver. Efterhaanden dukkede smaa soer op, som spejlede hele dette fantastiske scenarie, men det blev smukkere og smukkere! Paa et tidspunkt naede vi til en kaempe soe, alt gik i eet, flamingoer floej side om side med toget, som stille svaevede et sted immellem soe og himmel - det var ufatteligt smukt!!!

Kl. 2 om natten naede vi den lille by Uyuini. Vi loggede os ind paa et hostel, og faldt hurtigt i soevn. Naeste dag var det tid til at bestille en tour rundt i oerkenen. Endnu engang maatte jeg sande, at det kan tage sin tid at finde rundt i de forskellige bureauers tilbud. Vi fandt endelig et udemaerket tilbud, men vi kunne foerst komme afsted naeste dag. What to do in Uyuini?? Egentligt ikke andet end at sidde hele dagen med en koelig pilsner, og se byen optraede.

Saa blev det morgen, og vi skulle afsted. som aftalt moedte vi op halv 11, og foerst et par sydamerikanske minutter senere (dvs. halvanden time senere), kunne vi stige ind i jeepen, som skulle transportere os rundt i orkenen. Med os var to franske par - et ungt og et gammelt.

Vi startede med at koere lidt ud af byen, til en slags kierkegaard for nedlagte lokomotiver. Ikke det mest ophidsende, men det blev da alligevel til et par klik paa kameraet. Iovrigt var der pakket med andre tourister, der ogsaa var paa tur... saa der var igennem hele turen en lille karavane af jeeps, som kaempede for, foerst at komme ud til de forskellige sevaerdigheder.
Naeste stop var selve saltsoen. Salar De Uyuni er verdens stoerste saltsoe ca. 10,582 km², til sammenligning kan jeg afsloere, at sjaelland kun er ca. 7,031 km², og at verdens hoejeste mand er 2.36 m!
Blev moedt af dette fantastiske syn... hvidt salt saa langt ojet raekker og himlen usaedvanligt blaa. Tog man sine solbriller af, blev man med det samme blaendet af det ufattelige skarpe lys. Ok... her var altsaa en masse salt. Vi koerte endnu endnu et time laengere ind i denne saltoerken til "fish Island" (det hed den ikke pga. de delikate fisk, man kunne faa midt i orkenen, men pga. at oen lignede en fisk... hvilket man nok skal ha' vaeret meget laenge i oerkenen for at kunne se!).
Fish Island var fantastisk!! En mindre klippeoe midt ude i ingenting. Paa selve oen voksede der store smukke kaktusser, som var mere en 9000 aar gamle. Det var her blev Alluruz forvandlet til Morfar paa fotosafari (en transformation, som iovrigt holdt resten af turen). Morfar fik knipset paent mange skud i kassen, men det var virkelig ogsaa specielt! Efter oen koerte vi videre til vores hostel... som selvfoelgelig var lavet af salt!
Naeste dag stod paa udflugt til store lagooner med flamingoer, men inden da, koerte vi lige et smut forbi maanen. Vi havnede i et landskab, som mere eller mindre lignede en stor ost. Det var som at vaere en milliard aar tilbage i tiden. Jeg lagde mig fx. tilrette paa en gigantisk groen svamp (nej, der var ikke udeling af stoffer paa turen). Det hele var saa syret - et fantastisk sted!
Naa, senere naaede vi lagunen med de mange flamingoer. Wauw - og saa videre til frokost.
Lidt senere paa dagen kom vi til et levende Salvador Dali maleri - en kaempe klippe, som igen stod midt i ingenting KNIPS. Derefter en fantastisk smuk soe, med alle farver i verden KNIPS KNIPS. Og endelig kom vi til vores naeste hostel, hvor der var frysende koldt og intet at lave, saa vi gik tideligt i seng, da vi alligevel skulle op kl. 4 om morgenen.
Tidligt tidligt stod vi op, og koerte i moerket mod endnu et maanelandskab. Her var der bare geisere, boblende mudderhuller og alt muligt andet sejt. Videre - vi skulle naa det hele. Som solen stod op, kunne vi betragte det ene smukke landskab efter det andet... det hoerte aldrig op. Ved en soe, hvor morgensolen tittede frem over bjergene, gjorde vi holdt ved en varm kilde. Aaaaaahh... det var simpelthen saa dejligt. Kunne ha' blevet der resten af dagen, men det ville ha' vaeret blevet ulaekkert, for alle de andre, der skulle svoemme rundt i min oploeste hud (ved virkelig ikke hvorfor jeg skrev det!!).
Sidste stop var den groenne lagune, der ikke var groen den dag, fordi det ikke blaeste... noget med alger og saadan... jaja, det var ogsaa smukt!

Efter en time blev vi paent sat af ved graensen til Chile. Det havde vaeret en fantastisk tur, med meget godt for nethinden. Nu gik turen mod Santiago!

Kaerligst Morfar